Stolen Valdemar
Valdemar stolens karakteristiske øreklapper danner en privatsfære, der giver plads til hygge og afslapning. Kontrasterne i designet gør stolen spændende, både visuelt og i brug.
Valdemar stolen fra Normann Copenhagen, er en stol i et enkelt og moderne design. Stolens karakteristiske øreklapper danner en privatsfære, der giver plads til hygge og afslapning. Valdemar er fuldpolstret, og stolebenene er beklædt med stof for at opnå en æstetisk visuel helhed.
Valdemar er designet af de to industrielle designere Martin Kechayas og Christian Nørgaard. De har haft fokus på at designe et møbel med et smukt visuelt udtryk med en god siddekomfort. Valdemar stolens inderside har en organisk rund form, hvilket står i kontrast til stolens skarpe og kantede yderside. Det gør stolen spændende både visuelt og i brug.
Martin Kechayas og Christian Nørgaard fortæller: ”
“Nu om dage er der et stort behov for nærvær, ro og fordybelse. Til det har vi behov for møbler, der skaber rum og plads – et sted, der kan være vores eget. Udgangspunktet var at skabe et møbel, der på én gang er en loungestol og en lænestol. Derudover skulle man sidde rigtig godt, og komforten skulle være superb. Vi synes, at en stol skal være smuk fra alle vinkler. Valdemar nærmest tager imod brugeren med sine store åbne arme og byder velkommen indenfor.”

Valdemar stolen er ideel i hjemmet til at skabe tid og rum og giver karakter til stuen, enten som en del af stuemøblementet eller som fritstående stol.
(tryk på billederne herunder for at se dem i stor størrelse)
Relaterede emner på mockin
- Ukendt CH468 Hans J. Wegner stol sættes i produktion
- Fritz Hansen NAP stol
- Hans J. Wegners Y-stol
- Bæredygtig designer stol
- Desirée designer stol fra 1954







