Tapet-Cafe

Tapet-Cafe

Tapet-Cafe er i dag stadig i en klasse for sig selv, når det gælder eksklusive tapeter...

Læs mere

Josefine Bentzen

Josefine Bentzen Ceramic Lace

Hun er vant til at slå de store brands af banen og indtage førstepladsen, når der deles designpriser ud.

Læs mere

Moooi London

Moooi London

Se billederne fra Moooi's første permanente showroom på Portobello Dock i London

Læs mere

Poul Kjærholm møbler på særudstilling

mockin® 19 May 2011

Få indblik i hvordan en af det 20. århundredes største og mest kompromisløse møbelarkitekter arbejdede.

Designmuseum Danmark har modtaget en omfangsrig samling af tegninger og modeller af møbelarkitekten Poul Kjærholm. Samlingen er en gave givet til museet af hans efterkommere, for at sikre at det enestående materiale kan forblive samlet og tilgængeligt for offentligheden. Samtidig har en stor bevilling fra Hermod Lannungs Museumsfond muliggjort erhvervelsen af nogle af de møbler, der har placeret Kjærholm på det internationalt designverdenskort, som for eksempel hans første fladstålsstol, pk25.

For at markere disse nyerhvervelser og fejre en af historiens mest talentfulde danske møbel-arkitekter, udstiller museet hele sin samling af Poul Kjærholms møbler side om side med tegninger og modeller.

Poul Kjærholm (1929-1980) kom som professor på Kunstakademiets Møbelskole til at præge en hel generation af danske møbelarkitekter. Hans egen produktion omfatter få, men kompromisløse og fuldendte værker. Poul Kjærholm fortsatte traditionen fra den første møbelprofessor Kaare Klint og krævede perfekte overfladebehandlinger, gennemarbejdede konstruktioner og afklarede detaljer. Men allerede hans første værk PK25 viste inspiration fra den internationale modernisme bl.a. af Bauhaus- og De Stijl-møbler.

Selvom Kjærholm var snedker fordybede han sig i stålets æstetik og lod grundformer og enkelhed være styrende. Samtidig videreførte han den danske klassicismetradition, som kan føres tilbage til Guldalderens møbler i 1800-tallet. Således er karmstolen, foldeskamlen og klismosstolen bærende møbeltyper i hans arbejde.

Relaterede emner på mockin
« « Livsstilsmesse på Ledreborg Slot| Havemøbler fra Trip Trap » »
 


MOCKIN® - Karen Olsdatters Stræde 6 - 4000 Roskilde - info@mockin.dk

© Copyright 2010 MOCKIN® - MOCKIN er et registreret varemærke.