Tapet-Cafe

Tapet-Cafe

Tapet-Cafe er i dag stadig i en klasse for sig selv, når det gælder eksklusive tapeter...

Læs mere

Josefine Bentzen

Josefine Bentzen Ceramic Lace

Hun er vant til at slå de store brands af banen og indtage førstepladsen, når der deles designpriser ud.

Læs mere

Moooi London

Moooi London

Se billederne fra Moooi's første permanente showroom på Portobello Dock i London

Læs mere

Toldboden København

mockin® 30 Oct 2010

Tine Mouritsen har stået bag renoveringen af det gamle Pakhus, Toldbod 24 på Nordre Toldbod i København.

Pakhuset lægger i dag rammer til Jesper Julian Møller nyeste visioner, inden for bæredygtig restaurantdrift. Og Tine Mouritsen, der har arbejdet tæt sammen med både restauratøren og By&Havn, glæder sig over resultatet af det omfattende arbejde.

- Mit mål har været at respektere husets oprindelige udtryk og arkitektur og samtidig åbne bygningen op mod havnen og for offentligheden. Samtidig har vi haft et element af det bæredygtige i fokus, så indretning, materialer og interiør matcher restaurantens og Jesper Julian Møllers høje ambitioner om fx lokale råvarer, fortæller hun.

Det gamle pakhus ved Nordre Toldbod, der er tegnet af Einar Madvig og opført i 1949-1951, var blevet en meget lukket, kringlet indrettet og mørk bygning, da Tine Mouritsen fik fingrene i den. Opgaven var derfor at give den gamle bygning nyt liv i overensstemmelse med de arkitektoniske linjer, der præger området, og husets nye funktion som bæredygtigt event- og spistested.

- Vi har brugt mange kræfter på at undersøge, hvor bæredygtigt man egentlig kan lave en renovering og ombygning af så gammelt et hus, fx i forhold til at optimere energirammer, isolering og brugen af lokale materialer. Selv om vi har måttet gå på kompromis med visse ting, fx fordi de materialer vi har efterspurgt simpelthen ikke findes her i Norden eller havde en for kort levetid, er jeg rigtig godt tilfreds, forklarer Tine Mouritsen, om valget af bl.a. svenske døre med danske håndtag osv.

Se det med egne øjne på adressen: Nordre Toldbod 24, 1013 København K.

Se flere projekter fra Tine Mouritsen

Relaterede emner på mockin
« « LAB Lampen| Casa de Luxe by Naja Munthe » »
 


MOCKIN® - Karen Olsdatters Stræde 6 - 4000 Roskilde - info@mockin.dk

© Copyright 2010 MOCKIN® - MOCKIN er et registreret varemærke.